Jeg blev født i 1965, søn af en murer og en sygeplejerske.

Som femårig flyttede vi til Bornholm, hvor jeg voksede op i Rønne. Min mor arbejdede hele sin kariere som sygeplejerske, og min far skiftede til byggeleder hos en entreprenør, til selvstændig bygmester og tilbage til byggeleder igen.

Jeg sejlede gennem folkeskolen uden problemer og var efter 9. klasse selskrevet til gymnasiet, og jeg tror det var her livets realiteter for første gang gik op for mig.

For lidt fokus på skolen gjorde at jeg fik dårlige karakterer og så i øjnene at 1. G kunne gå hen og blive en ommer. Mit held tilsmilede mig og jeg fik mulighed for at komme tilbage til 10. klasse og tage en god eksamen.

I løbet af min gymnasietid valgte jeg at jeg ville tage til USA som udvekslingsstudent når mit gymnasieår/10 kl. var overstået, og jeg var heldig at blive godkendt.

Mit år i USA var en fantastisk tid, hvor jeg nød at mit valg kunne vise sig at være så god en oplevelse som det var.

Efter et år på handelseskole synes jeg at det var nok med at gå i skole. I stedet for at fortsætte i Erhvervsgymnasiet valgte jeg at tage i læreplads i Bornholmerbanken.

Min læretid varede i 2½ år hvorefter det var tid til værnepligt. Jeg havde trukket et lavt nummer ved sessionen og bedt om at komme i kamptropperne. Igen var jeg heldig, denne gang ved ikke at få mit ønske opfyldt. I stedet fik jeg 1½ år i sanitetstropperne, hvor jeg på kort tid lærte rigtig meget.

Under min læretid i banken havde jeg købt min første bil. Det var en citroen som kostede kr. 17.500, 2 år og flere reparationer senere solgte jeg bilen for kr. 2.000, da den var blevet totalt ulovlig at køre i.

I min soldatertid fik jeg to gode venner, Martin og Hans-Henrik. De to ville være politibetjente og jeg selv tænkte på at gå i min mors fodspor og blive sygeplejerske. Vi blev enige om at vi alle ville søge ind begge steder. Jeg selv blev dog så optaget af ansøgningsprocessen til politiet at jeg aldrig kom igang med at søge ind på sygeplejeskolen. Omvendt gik det for mine to venner, der begge endte som sygeplejersker.

Politiskolen var en hård omgang med mange boglige og fysiske såvel som praktiske udfordringer. Først efter 5 år, med 2 gange 9 måneders skole og flere praktikophold, var jeg færdiguddannet.

Efterfølgende havde jeg et år i kriminalpolitet og 3 år i fremmedpolitiet.

Kort efter at jeg startede på poitiskolen mødte jeg Anne. Vi besluttede i 1990, at vi året efter skulle giftes. Det var den største og bedste beslutning i mit liv.

Som uddanet betjent valgte jeg at jeg ville læse til jurist. Da jeg kun havde taget 10. klasse, gik vejen først til et HF-kursus, hvor jeg i nogle år læst grundfag, og til sidst blev optaget på jurastudiet i København.

Selv om jeg havde kæmpet for at blive optaget på jura, var der i mellemtiden sket det at Anne og jeg skulle være mor og far til Emil. Jurastudiet ville kræve meget tid, og at jeg gik ned i indkomst. Samtidig var min interesse for it vokset, og jeg valgte ikke at startepå jura.

Politikarrieren bød ikke på de muligheder jeg drømte om, så nu kastede jeg mig istedet over aftenskolefag med erhvervsrettet indhold. Især it fag havde min interesse, og der gik ikke lang tid før jeg stod og skulle vælge mellem politiet og det “private”. Heldigvis havde jeg mulighed for orlov, så dagen før Kamma blev født startede jeg hos Mærsk.

Mere om mine store valg en anden gang.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: