Opsparing

18. maj 2011

Hjemme hos os har vi et stærkt fokus på at blive gældfri. Det bliver vi ved at bruge mindre end vi tjener, og ved at tjene mere.

På kort tid har vi fået vores gæld under kontrol ved at benytte en god metode som jeg på dansk kalder “Gælds-lavinen” (på engelsk debt-snowball).

Efterhånden som gælden er kommet under kontrol, har vi også fået mere fokus på opsparing.

For nyelig afholdt vi konfirmation. For nogen kan det være svært at afholde en store fest, rent økonomisk, men vi havde sparet op til både gaver og fest.

På samme måde har vi sparet op til nogle forbedringer af vores hus og den forestående sommerferie.

Problemet ved vores opsparing i øjeblikket er at den udelukkende er formålsbestemt. Og hvorfor skulle det så værer et problem?

Eksempelvis har vores ældste barn ønsket at blive udvekslingsstudent, hvilket vi helhjertet støtter. Det eneste problem er at vi ikke har sparet op til de penge det koster.

Vi har løst problemet ved at få en afdragsordning, men det er ikke den ideelle situation. Istedet skulle vi tidligere være startet på at opbygge vores Reservepulje.

En reservepulje er en opsparing hvor du fra starten bestemmer hvor stor den skal være. Du sparer op indtil målet er nået, og når det er nødvendigt at hæve til en uforudset omkostning, går du straks igang med at fylde hullet.

Størrelsen på reservepuljen er et emne for sig, og tidspunktet for oprettelsen er et andet diskussionspunkt.

Hvis man har meget gæld, som vi havde, så kan det være svært at overskue at skulle spare op. Personlig mener jeg at det er vigtigt at fornemme at man har gang i gældslavinen, før man har overskud til at starte en reservepulje.

Når det er sagt, så opret i det mindste en konto og bed banken lave en automatisk, månedlig overførsel på bare kr. 100.

En reservepulje skal dække uforudsete omkostninger, og uforudset indkomstnedgang.

I starten betyder det for de fleste at reservepuljen skal kunne dække en selvrisiko på en forsikring, en hvidevare der skal udskiftes eller en reparation på bilen. På længere sigt, særligt hvis du er selvstændig, skal reservepuljen kunne stå imod en periode med nedsat indkomst.

Vores første mål er at have en reserve på kr. 10.000 til uforudsete omkostninger (+ formålsbestemt opsparing). Det kan dække reparationer og uforudsete indkøb.

Det næste mål vil være at have en reservepulje der kan dække vores faste og variable udgifter og ydelser på lån i 3 måneder. Vi skønner at i løbet af 3 måneder vil vi kunne finde nye indkomstkilder hvis det skulle gå helt galt.

Er du i en situation hvor du hader dit job og let kan se for dig at du en dag skrider ud af døren, ja så har en reservepulje særlige relevans for dig.

Mange har en pensionsopsparing gennem en arbejdsgiver, men som selvstændig er du på egen hånd. Derfor kan du ikke sige opsparing uden at tænke pension. I min verden kommer pensionsopsparing dog efter gældslavinen og reservepuljen.

Lav en plan for at blive gældfri
Opret en minimalopsparing på f.eks. kr. 100 pr. måned
Sæt det første mål for din reservepulje til f.eks. kr. 10.000

Læg en kommentar hvis du har spørgsmål

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: