Du har brug for et budget

16. april 2011

Danskere i parforhold som har et nedskrevet privatbudget skændes mindre, og jo ældre parret er des større chance for at de har et budget. Det fremgår af en undersøgelse lavet af Nordea og offentliggjort i Jyllandsposten.

Da Fru A og jeg besluttede at blive gældfri, var det nødvendigt for os at lave et budget. Det har vi i en stor del af vores ægteskab anset for unødvendigt, og som i Nordea’s undersøgelse har det manglende budget til tider betydet at bølgerne gik højt.

Vi startede med et budget lavet i Excel, men da vi ret hurtigt blev trætte af at sende dokumentet frem og tilbage mellem os, lagde vi det ind på Google documents.

I budgettet tracker vi for de kommende 12 måneder,

  • indtægter
  • faste udgifter
  • variable udgifter
  • indbetalinger på lån
  • opsparing

Da vi begge er selvstændige med hver vores firmakonto, har vi aftalt et fast beløb som vi giver os selv i løn. Indtægter derudover er desuden børnepenge.

Faste udgifter er regner som el, vand, skolepenge, licens og forsikring. Hvis vi boede til leje ville huslejen nok også ligge her, men da vi er ejere har vi istedet for husleje et boliglån.

Variable udgifter er de poster som vi løbende kigger på hvor meget vi bruger. Dagligvarer, benzin, gaver, tøj, sko, tandlæge og andre mere eller mindre forudsigelige udgifter. Typisk holder vi regnskab med disse kategorier så vi ved nogenlunde hvor meget vi fremadrettet skal afsætte i hver kategori.

Indbetalinger på lån er samlet i en kategori for sig selv. Det giver mulighed for at se hvor meget vi betaler i samlede ydelser på alle lån, så vi kan holde dette beløb konstant, selv når et lån er betalt ud.

Sidste kategori er vores opsparing, hvor vi har listet de formål vi forudser at vi skal spare op til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: