Hvor er det lige det roder?

23. november 2009

Hvor er det at du har rod i dit liv? Er der områder i dit hjem som du ikke så gerne viser frem, eller er dit rod usynligt for andre?

I mit liv er der flere områder hvor det roder og dem vil jeg fortælle om, og så kan du jo overveje om du vil fortælle mig hvor det roder hos dig.

Det synlige rod

De steder hvor man finder det synlige rod er ofte de samme hos forskellige mennesker. Kælder og loftsrum er oplagte, men køkkenet, børneværelser, badeværelser, hjemmekontoret, haven, soveværelset og gæsteværelset og også gode rodesteder.

Ligesom det er de samme steder vi roder, så er det faktiske rod også tit det samme. Der er bare nogen ting som omdanner sig til rod og tiltrækker mere rod, som om det sker af sig selv!

I køkkenet sker det at papir hober sig op i en bunke, en sød blanding af kuverter (tomme!), reklamer, sedler fra skolen eller opskrifter revet ud af et blad. I skabene findes der oceaner af beholdere der sagtens kan bruges.

I kælderen ses der tit et hjørne med sportsudstyr fra tider hvor man dyrkede andre interesser, eller der er købt nyt og bedre af slagsen. Gamle kufferter får lov at overleve i kælderen sammen med tasker og andet praktisk.

I soveværelset samler der sig i klædeskabet en samling af tøj fra den gang man kunne passe det eller sko der var moderne. Under sengen kan der snige sig motionsredskaber ind, eller rullekasser med gamle sko.

Det usynlige rod

Det usynlige rod gemmer sig tit i dit hoved, din krop eller i din computer.

Følelsesmæssigt rod i forhold til andre mennesker i dit liv eller din livssituation kan skabe så meget rod at det er svært at få noget gjort andet end at vælte rundt i tankerne, som om det var en stor kludebunke. Vaner som skader din sundhed, eller følelser bliver også hurtigt en byrde, der ligesom godt og gedigent fysisk rod hæmmer dig i udfoldelsen af dit liv.

Hvis du er en person med mange jern i ilden, mange roller og fokusområder i dit liv, og mange forpligtelser og løfter der skal holdes. Så er chancen der for at du konstant jonglerer med hundredevis af projekter oppe i hovedet som skaber et rod der kræver alt din energi.

En personlig computer er endestation for meget af den information og viden der bliver skudt i din retning. Hvis ikke du har et skudsikkert system til håndteringen, vil din computer sande til i email, dokumenter og billeder.  En rodet inbox betyder at vigtig information og vigtige actions forældes og tilliden til dig som modtager mindskes gradvist.

Mit rod

Mit rod befinder sig i høj grad i min kælder, her samler jeg på elektroniske dimser som sikkert kan repareres, og der er vidnesbyrd om mit håb om at blive vinavler, og murer (efter udstyret at dømme). Mine fotoalbums ligger i stakke, side om side med kasser fyldt med løse billeder og i kasse efter kasse ligger gamle bøger som nok kan sælges eller som er udtryk for min lykkelige tid på Handelshøjskolen.

Selv om jeg i mange omgange har ryddet op til ind til benet, så vedbliver der at være områder hvor jeg sagtens kan gå igang.

Der er håb for os der roder

Hvis du synes at du kunne tænke dig at prøve lidt oprydning, så er her 3 gode råd:

  1. Start småt – start med en hylde, en skuffe, et bord eller et andet lille og afgrænset område.
  2. Flyt alt rodet væk – fjern alt (ikke kun rodet) fra det område der roder, og læg kun det tilbage som hører til.
  3. Smid noget ud – istedet for bare at flytte rodet et andet sted hen så prøv at smide lidt af det ud.

Fortæl om hvor det roder hos dig i en kommentar, det bliver mellem os og læserne :O)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: