Når arvegods skal fordeles

11. november 2009

De fleste af os klarer meget godt at fylde vores bolig med møbler og ting. Vi klarer det faktisk så godt at loftsrum og kælderrum må tages i brug.

En ny branche som har stor succes er opbevarings haller hvor man kan leje små og store rum til alt det man ikke har plads til på loftet og i kælderen.

Så hvad gør man når man står i en situation hvor man arver et helt eller dele af et helt indbo (læs også BONUS TIP nederst)?

Der er 3 trin du kan bruge:

  1. Giv
  2. Sælg
  3. Smid ud

Start med at sætte en dead-line for hvornår alt skal være givet væk, solgt eller smidt ud. Hvis ikke du gør det ender dit hjem med at blive et rodet lager af gamle ting som ingen ønsker.

Giv så meget væk som muligt

Hvis den som har efterladt et indbo har lovet noget væk er det vigtigt at det fordeles først. Det vil tit være værdifulde ting, eller ting med stor affektionsværdi. Er der ikke nogen som melder sig og har den afdøde ikke efterladt nogen lister eller tegn på hvem der skal have specielle ting, så gør en indsats for at finde ud af om nogen har specielle ønsker.

Endelig kan du give dig selv det du kunne tænke dig fordi det er noget du mangler eller noget du vil gemme som minde om personen du arver fra.

Hvis der i indboet findes samlinger som kan have historisk interesse, så ret henvendelse til det lokalhistoriske arkiv eller museum, på den måde efterlader den afdøde et minde som de måske ikke selv havde drømt om.

Spejder- og idrætsforeninger holder årlige loppemarkeder og modtager gerne effekter som de afhenter. Dette kan være en god måde at komme af med resten.

Sælg resten så dyrt som muligt

Det som skal sælges skal sælges så dyrt som muligt. Overskudet kan du beholde eller give væk til en sag, men få så meget for tingene som muligt.

Ting kan sælges enkeltvis i en annonce med “fast pris”, på auktion eller på loppemarked. Mærkevarer egner sig godt til salg i annoncer på internettet (eks. Den Blå Avis). Dyre ting og antikviteter kan evt. sælges via et auktionshus som Bruun-Rasmussen, eller på en online-auktion som www.QXL.dk. At sælge på loppemarked er lidt af en livsstil, men kan være en rigtig god oplevelse. Et par sidegevinster ved loppemarkeder er at man her kan forære ting væk til dem som køber, når man kan se hvor meget man evt. vil have tilbage når dagen er omme. Desuden opstilles der gerne en container i forbindelse med større loppemarkeder hvor det sidste kan smides ud.

Smid resten ud

Du har nu foræret det væk som skal foræres væk, taget det du selv vil have og solgt det som var noget værd, tillykke.

Det sidste, og sværeste er at smide resten ud.

Jeg gentager lige, “alt hvad der er noget værd er solgt eller foræret væk!”.

Stil det ud til storskrald, kør læs til containerpladsen, brug din affaldscontainer til det du må, alt skal væk.

Bonus-tip

Når du arver er det et godt tidspunkt at kikke på det du har i forvejen. Mit tip går ud på at du slår det hele sammen i en pulje og derefter følger de 3 trin.

Måske vil du skifte din sofa ud med den du har arvet og måske har du bare fået samlet for meget sammen i årenes løb og trænger til at forære noget væk, sælge noget og smide noget ud.

Held og lykke med projektet, og glem ikke at fortælle hvordan det gik, eller hvordan du har gjort før. Skriv en kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: