Simpel Økonomi

9. februar 2009

Jeg modtog en dejlig kommentar på et af de tidligere indlæg om at kunne tale med sin partner om eksistentielle ting. Nogle gange er det svært og måske lettere at tale med andre om. Det er jo muligt at svare anonymt på indlæggene og det er alle meget velkomne til.

Peter og jeg taler meget om livet og det nyder vi. Kommentaren var at vi også har noget økonomi at spekulere på, og det er der sikkert mange som ikke misunder os.

Det er rigtigt at vi ikke har skrevet meget om økonomi og det er jo nok fordi at det stadig er et af de steder hvor vi føler det er uoverskueligt og ikke noget som vi normalt taler om. Lad os bare kalde det et af tabu områderne :o), og et tabu område er med til at rode i ens liv, altså gøre det mindre simpelt.

Jeg ved ikke hvor mange som har læst det afsnit i Pernille Melsted´s bog “Udlev din passion på 4 uger”, hvor vi bliver interviewet om hvorfor vi tager afsted. Her er den rå fil, som blev til afsnittet, til dem af jer som er nysgerrige.

Det var ikke for at blive rige vi tog herover. Vi fik vores opholdstilladelse fordi jeg er en “highly specialized person” hvilket jo er skønt at vide. Nogle af jer hørte måske engang imellem mig nævne at det måske var noget helt andet jeg søgte jeg vidste bare ikke hvad.

Vi tjener nærmest ingen penge herover. Peter laver en masse forbedringer på MiniferieBornholm og jeg har fundet ud af hvad det er jeg skal gøre i forbindelse med AluConsult.

Det vi har fundet ud af er hvor lidt vi kan leve for. Vi har fundet ud af at børnene har en masse ressourcer, gode ideer og energi, når det gælder om at lave ting sammen som ikke koster noget.

Det mest fantastiske er at Peter og jeg kan tale om økonomi uden at blive uvenner. Vi har altid haft svært ved at tale om det, men det at skulle vende hver en mønt og tale om hvad vi gør i næste måned uden at blive uvenner viser sig nok at være det allerbedste Peter og jeg får med herovre fra.

Som I kan hører er vi på vej hen et sted som er anderledes end der vi var før. Det giver så mange muligheder og efter at have boet her i San Diego ved vi at vi kan klare alt som familie og det er bare helt vidunderligt.

Faktisk har vi fundet ud af vi kan og vil leve anderledes, så alle døre står åbne og vi glæder os til de nye udfordringer og livet som ligger foran os, når vi kommer tilbage til Danmark.

Ja, næste gang vi skal ud er det nok med et formål som ligger udenfor vores egen familie, som f.eks. Adventure Heart eller ProjectsAbroad, der er ihvertfald ikke noget som er udelukket på forhånd.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: